
E-E-A-T står for Experience, Expertise, Authoritativeness, and Trustworthiness, og er en udvidelse af det oprindelige E-A-T-princip, som er centralt i Googles retningslinjer for søgekvalitet. Dette koncept er afgørende for enhver, der arbejder med SEO, da det direkte påvirker, hvordan indhold vurderes og rangeres af søgemaskiner.
Erfaring (Experience): Denne nye tilføjelse til E-A-T-modellen understreger værdien af personlige oplevelser og den unikke indsigt, som indholdsproducenter kan tilbyde. Det er især relevant i nicher, hvor praktisk erfaring bidrager væsentligt til indholdets autenticitet og anvendelighed.
Ekspertise (Expertise): Handler om forfatterens dybdegående kendskab til et emne. Det er vigtigt, at indholdet på din hjemmeside er nøjagtigt, velinformerede, og teknisk korrekt for at opnå høj rangering.
Autoritet (Authoritativeness): Refererer til forfatterens eller hjemmesidens ry som en autoritet inden for et felt. Dette opbygges gennem anerkendelser fra andre autoritative kilder, offentlig anerkendelse og links fra respekterede hjemmesider.
Pålidelighed (Trustworthiness): Dette aspekt vurderer, hvor troværdig og sikker en kilde er. Det omfatter faktorer som sikkerhed på hjemmesiden og klarhed omkring hvem der står bag indholdet.
Den plakat, vi har udviklet, illustrerer disse koncepter visuelt og forklarer, hvordan de hver især bidrager til effektiv SEO. Denne plakat, som er et resultat af et samarbejde med min medstuderende Mohamed Hussain, er en del af vores indsats for at klargøre, hvordan E-E-A-T kan anvendes praktisk i forbedring af hjemmesiders SEO-præstation.
